|
|
Altingets
Ombudsmandsembede
Altingets Ombudsmand vælges af Altinget for en periode på
4 år ad gangen, og han skal opfylde lovens krav for at kunne udnævnes
i et embede som højesteretsdommer. Ombudsmanden er uafhængig i sit
arbejde og han skal ikke tage mod ordre fra andre, inklusive fra
Altinget.
Hvad
er Altingets Ombudsmands opgave?
Altingets Ombudsmand har til opgave at føre kontrol med
den statslige og kommunale forvaltning og at sikre borgernes ret overfor
landets myndigheder. Altingets Ombudsmand skal således sikre at
ligeretten respekteres, og at forvaltningen sker i henhold til lov og
god forvaltningspraksis.
Altingets
Ombudsmands arbejdsområde
Altingets Ombudsmand fører tilsyn med den statslige og
kommunale forvaltning samt med private instansers virksomhed, såfremt
disse gennem lovgivning er bemyndigede til at træffe beslutninger om
folks rettigheder og forpligtelser. Der kan klages til Ombudsmanden over
enhver beslutning, afgørelse, sagsbehandling og optræden fra
embedsmænd i ministerier og statslige institutioner samt andre, som
tager sig af den statslige forvaltning. Det samme gælder for kommunale
embedsmænd og andre, der har med kommunal forvaltning at gøre, samt om
privat ansatte, såfremt disse gennem lovgivning er bemyndigede til at
træffe beslutninger om folks rettigheder og forpligtelser.
Hvilke
sager hører ikke under Altingets Ombudsmands arbejdsområde?
Udenfor Altingets Ombudsmands arbejdsområde falder bl.a.:
* Altingets arbejde
* Domstolenes arbejde
* Forvaltningsmæssige beslutninger, som skal indbringes
for en domstol i henhold til lovbestemmelse
* Uoverensstemmelser mellem privatpersoner
Hvad
koster det at søge hjælp hos Altingets Ombudsmand?
Altingets Ombudsmand tager sager under behandling uden
udgifter for den, som søger hjælp.
Hvem
kan klage til Altingets Ombudsmand?
Enhver, som mener, at myndighederne har forvoldt ham uret,
kan klage til Altingets Ombudsmand. Alle privatpersoner, såvel
islændinge som udlændinge, kan klage til Ombudsmanden. Det samme
gælder for private organisationer og institutioner.
Betingelser
for at Altingets Ombudsmand kan tage en klage under behandling
Blandt betingelserne for at Altingets Ombudsmand kan tage
en klage under behandling er: Hvis der klages over en
forvaltningsmæssig afgørelse, og det kan lade sig gøre at klage over
afstemmelsen til en højere instans, f.eks. en minister, så må den,
som vil fremlægge klage, først klage til den højere instans, før han
kan fremlægge klage til Altingets Ombudsmand. I nogle tilfælde er det
dog muligt at klage direkte til Altingets Ombudsmand, f.eks. hvis
behandling af en sag trækkes i langdrag eller på grund af en offentlig
ansats optræden. Der skal klages til Ombudsmanden, før der er gået et
år fra det tidspunkt, den afgørelse, som der klages over, er blevet
meddelt vedkommende. En klage til Ombudsmanden skal være skriftlig.
Ombudsmandens kontor udleverer en dertil særlig udformet blanket. Hvis
det ønskes, er personalet på Altingets Ombudsmands kontor behjælpelig
med udformningen af klagen i det omfang, det kan lade sig gøre.
Hvordan
foregår undersøgelsen af en sag?
Ombudsmanden kan afkræve myndighederne de oplysninger, han
har brug for i forbindelse med sit arbejde, der iblandt alle former for
rapporter, dokumenter, notater og andre akter. Han kan indkalde
embedsmænd i forvaltningen til møde for at give mundtlige oplysninger
og rapporter. Desuden har Ombusmanden fri adgang til myndighedernes
arbejdsseder for undersøgelser til brug i sit arbejde. Hvis
Ombudsmanden efter den første indledende undersøgelse af sagen
beslutter at tage en sag til yderligere behandling, giver han den
myndighed, som sagen vedrører, mulighed for at redegøre for sagen.
En
sags afslutning
De sager, som Ombudsmanden tager op til nærmere
undersøgelser behandling, afsluttes i de fleste tilfælde enten med, at
sagen frafaldes efter korrektion fra den berørte myndighed, eller med
en betænkning fra Ombudsmanden om, hvorvidt en myndigheds procedure har
været i strid med loven eller god forvaltningspraksis. Hvis
Ombudsmanden gør indsigelse eller retter kritik om proceduren hos en
myndighed, beder han denne om at råde bod herpå.
Er
Altingets Ombudsmands konklusion bindende for myndighederne?
Altingets Ombudsmand konklusion i sager, som han får til
udtalelser, er ikke lovmæssigt bindende for myndighederne. Det er det
normale, at myndighederne retter sig efter Ombudsmandens udtalelser.
Hvis myndighederne ikke retter sig efter Altingets Ombudsmands
henstilling, kan han foreskrive, at de involverede for tildelt fri
proces i domssag mod vedkommende myndighed. Desuden afgives en gang om
året beretning til Altinget om Altingets Ombudsmands arbejde og hans
konklusioner i sager, såvel som om myndighedernes reaktioner på dem.
Altingets
Ombudsmands kontor
Yderligere oplysninger og vejledninger fåes ved
henvendelse til Altingets Ombudsmands kontor, som er til huse i Álftamýri
7, 150 Reykjavík, tlf. +510 6700, frit nr. 800 6450, fax +510 6701.
|